Billedkavalkade fra genopretningen af Skjern Enge og fra forskellige områder i Nationalparken.
Naturindholdet i engene vokser år efter år.
Den Grønne Kølleguldsmed, Helt, den Finnestribede Ferskvandsulk og Laksen klarer sig rigtigt godt efter åen har fået sine slyng tilbage.
I engene yngler og raster masser af fugle, som var de første til at nyde godt af genopretningen.

Skjern Å Nationalpark bliver en mosaik af forskellige landskabstyper med tilknytning og tilløb til åen og fjorden.
Lønborg hede med sin helt specielle fugtige hede som aldrig er sprunget i skov og Styg bæk med den sjældne kongeguldsmed. Dejbjerg hede med de, for Vestjylland, særegne bakker. Bundsbæk mølle med sin kulturhistorie og mosen med de mange orkideer, som igen vinder frem efter målrettet naturpleje. Borris øvelses terræn, som på trods af militærets brug, indeholder en masse naturperler og ikke mindst en smuk slynget Omme Å.
Forhåbentlig bliver Tipperne, Værnengene og fjordens (og Skjern Å'ens) gamle udløb helt ned forbi Nymindegab til Gammel Gab - også en del af Nationalparken. Her findes en helt særegen klithede som er skabt da Vesterhavets sydgående strøm, sandede fjordens udløb til, for ikke mange hundrede år siden. I Nymindestrømmen kan man stadig se de gamle duc d’alber som handelskibene fortøjede til i udløbet, når de søgte tilflugt for stormene i Vesterhavet.
På Værnengene græsser køerne og skaber et fantastisk fugleliv. Danmarks bedste sted at opleve fuglene tæt på.
Ringkøbing fjord er Danmarks største strandsø med Danmarks eneste delta hvor Skjern Å løber ud i fjorden.

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…