Tirsdag den 17 februar er der premiere på den helt nye sæson af Singleliv, der følger en række friske singler, der alle jagter den store kærlighed.
I den nye sæson kan du for første gang møde wrestling-entusiasten Sidney Lee på 29 år, som skal på date. Han har sin egen meget grundige måde at forberede sig på, når han får pigebesøg, der bl.a. involverer store mængder brun-creme og micro-mad. Der er også gensyn med 27-årige Martin fra Nordjylland, der er blevet single igen. Martin forsøger på egen hånd at få styr på tilværelsen efter bruddet med kæresten i København. Men det er ikke helt nemt.. Det er ved at være sidste udkald for 37-årige Heidi fra Slagelse, hvis hun skal nå at finde en far til sine kommende børn. I aften skal hun til dating-fest sammen med sin mor, og håber på at møde manden i sit liv.