TV Fra en Anden Planet (TVfap) er baseret på oplysning frem for underholdning og er derfor den diametrale modsætning til mainstream TV. TVfap bygger udelukkende på ekspertviden og trækker råde tråde gennem verdens mange kriser, som alle forsøges løst hurtigst muligt - helst i løbet af programmet, og i al fald inden 21/12 - 2012.

At programmets vært tilfældigvis er fra en anden planet bør ikke afskrække nogen. Ifølge ham selv kommer han med fred, og hans hovedopgave er at hjælpe jordboerne til at få styr på deres kriser inden 21/12-2012 (der som bekendt angiver begyndelsen til en ny tid). Martin må desværre ikke løse kriserne selv - selvom det selvfølgelig ville være det hurtigste - jordboerne skal nemlig rydde op efter sig selv som en del af deres modningsproces.

TVfap er således en platform for kriseløsning. Men udsendelserne kan også ses som inspiration for andre rumvæsner til at deltage i arbejdet med at vække jordboerne -- et krævende stykke arbejde, som kun få indtil videre er lykkedes med.

Skæringsdatoen 21/12-2012 stammer som bekendt fra Maya-indianernes kalender, der 'løber ud' på denne dato, og derfor opfatter mange datoen som begyndelsen til en ny tid. Det bør dog bemærkes, at den oprindelige kalender er skrevet af rumvæsner i 4 årtusind f.v.t. og først på et meget senere tidspunkt blevet en del af Maya-indianernes kultur. Dens oprindelige formål var at sætte menneskelig udvikling på en slags formel, men projektet blev forladt igen til fordel for den mere observerende rolle, rumvæsner indtager i dag.

Datoen 21/12 er ikke vigtig i sig selv, men fordi en tilstrækkelig stor majoritet tror, den angiver et paradigmeskift, virker den selvopfyldende. Der kommer med andre ord et paradigmeskift, fordi jordboerne tror, der kommer et paradigmeskift. Denne udvikling blev naturligvis forudset af de rumvæsner, der i sin tid forfattede kalenderen, og som ønskede at fremme implementeringen af de bevidsthedsmæssige forandringer jorden undergår.

Men det ændrer ikke ved, at der er tale om reelle kriser. Kriser, som nu - i deres fremskredne form - kan danne klangbund for det bevidsthedsskift, jordboerne er på vej ind i. Det er nemlig ikke længere muligt at løse kriserne uden et paradigmeskift, hvilket på den ene side gør Martins opgave med at "vække" jordboerne lettere, men på den anden side gør selve løsningerne af kriserne sværere, fordi de er så fremskredne.

Kriserne kan derfor ses som resultat af de forandringsprocesser, som indgangen til paradigmeskiftet sætter i gang, men i større perspektiv er de også resultat af den menneskelige hjerne, sådan som den blev konstrueret i sin tid ved hjælp af en gensplejsning af hominoider og rumvæsner for ca. 450.000 år siden. Mennesket blev den gang konstrueret som en autoritetstro "arbejdsmaskine", der skulle skabe vækst for den daværende rum-minedrift, og da dette i længden blev anset for uetisk - og menneskene efterfølgende blev sluppet fri - fortsatte de med at tilbede alle mulige autoriteter og guder og arbejde for konstant vækst. Lige så gavnlige disse egenskaber var i minedriften, lige så ødelæggende har de vist sig at være for jorden. Men alt dette var selvfølgelig også forudset og er indbygget i det arbejde, rumvæsner overalt på jorden gør i disse tider.

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…