En dokumentarfilm af Didde Elnif og Anders Birch om Knud Romers afsked med sin far - omsat som digt og sat til musik af komponisten Bent Sørensen.

Filmen har premiere på Copenhagen DOX Film Festival, søndag d. 11. november, 2012 kl. 12, på teatret Bremen i København. Billetter kan købes her: bit.ly/etbladfalder

- 'Jeg kunne ikke længere holde ud at se min far være spærret inde i et hamsterbur på demensafdelingen på et plejehjem. At besøge ham dag efter dag med min 2-årige datter uden at han kunne huske os. At være nødt til hver gang at fortælle ham, hvem han var, og hvor han var, og at mor var død, og at jeg var hans søn og var blevet gift og havde fået et barn. Ved hvert besøg blev verden nulstillet og vi startede forfra igen.' Sådan beskriver forfatteren Knud Romer den sidste tid med sin demente far. Et langtrukkent farvel, der først for alvor fuldbyrdes, da Knud Romer i samarbejde med komponisten Bent Sørensen og DR's pigekor får opført værket 'Et blad falder til himlen' i Tivolis koncertsal som en afsked til faren. I dokumentarfilmen af samme navn, følger vi tilblivelsen af koncerten fra de sidste samtaler mellem Knud Romer og faren på plejehjemmet, hans død på hospitalet, rydningen af barndomshjemmet i Nykøbing Falster og den fuldendte koncert i koncertsalen. Filmen 'Et blad falder til himlen' handler om det universelle: at dø, at blive voksen, at være den næste generation, der en dag skal dø - fortalt af Knud Romer.

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…