Med KONSTELLATIONER præsenterer NEPO TEATRET det ypperligste indenfor moderne Europæisk dramatik.
KONSTELLATIONER er en eksplosiv ROMANTISK KOMEDIE om kærlighed, skæbne og den frie vilje.
Marianne og Roland mødes, finder sammen, de går fra hinanden, og de mødes igen. Han er biavler, og hun er astrofysiker med forstand på strengteorier og parallelle universer. Dramatikeren Nick Payne fokuserer på de centrale momenter i deres forhold, som strækkes ud og sættes sammen igen i en række scener, der genspilles i forskellige former og med varierende udfald. Tilfældigheder spiller ind, og betoningen eller valget af enkelte ord har indflydelse på, hvordan deres forhold udvikler sig.
Forestillingen er af den engelske succesforfatter Nick Payne. Den spillede med dundersucces på West End i 2012 og har Broadway premiere i 2015. Ligeledes har Aarhus Teater og Husets Teater i København lavet deres version af Konstellationer for udsolgte huse, og her er et par af de anmeldelser*, stykket høstede på den produktion:
Dagbladet Information / “Sæsonens stærkeste kærlighedsteater”
******Børsen / “Er man til et blændende flot, hot og godt teaterstykke, er Konstellationer på Aarhus Teater et must-do”
*****Århus Stiftstidende / “Alt går op i en højere enhed,... Når stykket på Aarhus Teater er så vellykket, skyldes det også, at tekst, skuespil, iscenesættelse, lyssætning og scenografi går op i så høj en enhed. ... Så se at få set »Konstellationer«.”
*****Jyllands-Posten / “Rørende og velspillet komedie om et kærestepar til døden. ...Hele herligheden tager kun en time. Men hvilken time. Opslugte af historien og alle de genkendelige følelser, og samtidig intellektuelt stimulerede over den rappe elegance, det hele serveres med. Begavet og livsnært teater.”
*****Kristeligt Dagblad / “Den nyskabende ”Konstellationer” på Aarhus Teater appellerer til både tanker og følelser. Det er elegant og lækkert teater.”
(*anmeldelserne stammer ikke fra Nepo Teatrets produktion)