Efter flere måneder på sygehuset var 86-årige Ida Ottosen så dårlig, at sygehuset i samråd med familien besluttede at stoppe behandlingen, og Ida kom hjem for at dø.
Men ved hjælp af metoderne fra projekt I sikre hænder og et tæt samarbejde med familien fik hjemmeplejen i Sønderborg Kommune livsgnisten tilbage i Ida. Det betød, at Ida fik en værdig sidste tid, indtil hun gik bort i vinteren 2015.
Projekt I sikre hænder reducerer antallet af tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i ældreplejen med det formål at give borgerne en mere sikker pleje og behandling. Fra 2016 spredes projektet fra de fem pilotkommuner til yderligere 20 kommuner. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL står bag I sikre hænder.
Læs mere om projektet på isikrehaender.dk