Fra bestyrelsesmedlem Morten Kyndrups tale ved prisoverrækkelsen:
”Julie Nords arbejde er nemt at gå til og samtidig svært at gå fra. Det ligner noget, vi kender, og samtidig er det fyldt med modhager. Hendes værker er gennemtrukket af denne distinkte tvetydighed. Ikke elegant eller diskret, men en ’take it to the limit’-tvetydighed. Vi møder maksimal kliché og maksimal modhage eller glasskår i én og samme gestus.”