Se hvordan en tv-inspektion af kloakken foregår. Først spules og suges kloakken igennem.
En kloak bliver ved med at stoppe til.
Derfor har man tilkaldt en kloakmester, der skal spule kloakken igennem og derefter lokalisere problemet ved hjælp af tv-inspektion.
For at sikre at kameraet kan komme frem og samtidig få et godt billede, spuler og suger man kloakken godt igennem.
En vanddysse føres fra brønden ind i kloakken og spuler skidtet baglæns ud.
Ved brønden suges alt skidtet ud af kloakken.
Med et tryk på fjernbetjeningen sættes suget i gang.
En kloak er i sin opbygning selvrensende.
Så når der opstår tilstopning er det ofte et tegn på, at der er noget galt.
Med tv-inspektion kan årsagerne til problemerne findes meget præcist.
Kameraet føres ned i kloakken.
Billederne viser tydeligt, om det er rotter, sten, huller, rødder eller andet der skaber problemerne.
Finder man et rør som ikke længere er i brug, er det vigtigt at det lukkes af.
Det er netop sådan et sted, rotter bygger deres reder, for her kommer der ikke noget vand og forstyrrer dem.
Længere fremme afsløres det, hvad der får denne kloak til at stoppe. Nogle rødder har gravet sig ind og ødelagt røret.
Derfor er der nu et stort hul, direkte ud i jorden.
Systemet fortæller samtidig hvor mange meter inde i røret problemet ligger.
For at finde frem til det helt præcise sted man skal grave, for at komme ned til det ødelagte rør, bruger man en ledningssøger.
Den finder frem til kameraet, der stadig befinder sig i kloakken.
En høj lyd signalerer, at der er kontakt til kameraet.
Ved at bruge tv-inspektion kan man gå direkte til problemet og undgå unødvendigt gravarbejde.
Det sparer både tid og penge.
danskekloakmestre.dk/Private/TV-inspektion.aspx