Beskyttelsesrum – Fixerum til Stofbrugere
Udstilling: Del af "Contemplation Room", byrumsudstilling med infobase på Overgaden
Curatorer: Cecillie Gravesen, Lasse Johansen og Kristine Aggergård
Periode: Udstilling i maj-juni 2002, siden har projektet kørt videre med forskellige interventioner og politiske aktioner
2002-2012

Et af de store sociale og bymæssige problemer for borgere og virksomheder på Vesterbro og specielt Halmtorvet er gadestofbrugerernes fixen og efterladenskaber i den forbindelse. Problemet er dog størst for stofbrugererne selv, idet de må injecere under stressede og usle forhold med fejlfix, infektioner og overdoser til følge. Jeg har derfor iværksat et kunstprojekt, der rent fysisk deltager i debat om løsningen af dette problem. Ved at indgå et samarbejde med stofmisbrugere og relaterede organisationer, arkitektstuderende Steffen Nielsen og jeg kommet med en fysisk model for hvordan et fixerum kan se ud. Fixerummet er anvendeligt både funktionelt, sundheds- og rengøringsmæssigt. Beskyttelsesrummene på Halmtorvet (ud fra nr. 7) er den fysiske ramme for projektet, hvor stofbrugere idag fixer ovenpå højen.

Projektet var en 1:1 model af hvordan et fixerum til stofbrugere kunne se ud. Som kontekst og symbolsk site valgte jeg bunkeren på Halmtorvet, som stofbrugere i 20-30 år har siddet på toppen af og fixet. Jeg brugte et beskyttelsesrum, pga. ordets dobbeltbetydning - beskytte befolkning mod bomber/beskytte stofbrugere mod sygdomme - samt den kollektive viden om, at der er hundrede af disse rum, der står tomme og uanvendte i vores byer! Konteksten blev inddraget og var betydningsbærende i værket.

Fixerummet var åbent i 16 dage og var bemandet med sygeplejersker og fuldt funktionsdygtigt. Formålet var at bidrage til den 6 år lange (sproglige) debat om fixerum til stofbrugere, med en oversættelse af alle rapporterne, ekspertudvalgene og medieomtalen til noget fysisk og visuelt. Dermed bidrog jeg til debatten igennem en æstetisk og kunstnerisk optik og i et visuelt sprog. Indretningen havde også et social-politisk forslag om hvordan de fysiske rammer, det æstetiske, kan bidrag til en mere værdig behandling af udstødte.

Formålet med projektet var igennem et visuelt, fysisk og kunstneriske bidrag at deltage til den demokratisk debat i pressen for at præge beslutningstager og politikere. Gennem en meget bevidst og styret proces lykkedes det at skabe en god og saglig social-politisk debat med et æstetiske bidrag.

I juni 2003 og to gange efterfølgende fremsætter opposition ledet af Socialdemokratiet et beslutningsforslag om indførsel af sundhedsrum, et andet ord for fixerum. Regeringen nedstemmer forslaget alle tre gange.

Dette at have noget fysisk og faktisk at forholde sig til, kan give debatten om fixerum et nyt holdepunkt. En af de store muligheder i kunsten er netop af give tanker og koncepter fysisk form, og dermed formidle flere facetter af en given problemstilling. For at få etableret fixerum i Danmark skal det gøres lovligt vha. en “4-meters lov”. Dvs. at stofmisbrugere skal have lov til at gå fra indgangsdøren hen til sygeplejersken med ulovligt stof!

Med en sådan lov, ligesom bl.a. Tyskland, Holland, Schweitz, Australien, Portugal og senest Norge har det, er vi klar til at etablere fixerum! I forbindelse med projektet var jeg i kontakt med daværende narkotikapolitisk ordfører for Socialdemokratiet Sophie Hæstorf Andersen, MF, Martin Lidegaard, MF, Radikale Venstre, Bo Asmus Kjeldgaard, SF, Familie og Arbejdsmarkedsborgmester, Københavns Kommune samt Frank Hedegaard, SF, Borgerrepræsentationen og en lang række institutioner der arbejder med stofbrugere. De ønskede alle at få gennemført fixerum/brugerrum, og har enten deltaget i åbningen, pressemødet eller den generelle følgedebat fra mit projekt.

Fixerummet havde åbent fra lørdag den 25. maj til den 9. juni 2002. I den periode har det dagligt åbent fra 16.00 – 20.00 samt søndag 12.00 – 14.00.

Den 15. september 2011 var der folketingsvalg i Danmark. Den 13. juni 2012 vedtager den nye regering at indføre stofindtagelsesrum, som både er fixerum (injektion af stoffer) og rygerum (rygning af stoffer).

Kenneth A. Balfelt
Billedkunstner

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…