Hippokrates, medicinens fader (460 – 377 f.kr.) udtalte: ” Lad din føde være din medicin, lad medicinen være din føde.” Lad kosten til psykisk sårbare komme i fokus på alle niveauer. En lang række følgesygdomme kunne undgås.
I udsendelsen møder vi lektor dr. med Jørgen Aagaard, Aarhus Universitets- hospitalet i Risskov, der i mange år har beskæftiget sig med kostens betydning for psykiatriske patienter/psykisk sårbare og om personalets indsats som rollemodeller.
En anden vinkel på kostens betydning i praksis er køkkenarbejdspladsen i Aktivitetscenteret i Nørre Alle 31. Ergoterapeut Tove Knudsen fortæller om de udviklingsmuligheder, som denne arbejdsplads med kost i centrum giver den enkelte medarbejder.
Hans Greve fortæller om sine oplevelser med den kostomlægning, han har valgt at gennemføre.
Til sidst møder vi Allis Bek diætist på Universitetshospitalet i Risskov, som fortæller om sit arbejde med individuel vejledning og undervisning til psykisk sårbare. Vi får en demonstration af hensigtsmæssige måltider til personer, der spiser for lidt eller for meget.
Tilrettelæggelse: Jeannette Cold.