Mongo Business præsenterer "Mongoens Svanesang", som er Mongo Crews fjerde skatevideo og den første siden det episke storværk, "Doin' It for the Money" fra 2006.
Filmen byder på fulde parts fra OG-mongoerne Jeppe Kulvmann, Julian Nielsen, Andreas Risby, Rasmus Tyroll, den kontroversielle ærkemongo, Søren Tolshave samt en gæstepart med Emil Hvilsom fra The Batman Crew.
Der er desuden en fælles part med De Store Drenge, der aldrig rigtig har villet være med i Mongo Crew, Niels "Nelly" Nygaard, Rasmus "Rabber" Block og Martin "Dilan" Nørman Johansson plus kortere optrædener fra de garvede mongoer, Mathias Shellerup og Malte Hill, nybagte aspiranter som Ulf Aslak og endelig en masse gæsteskatere, som medvirker mere eller mindre ufrivilligt.
"Mongoens Svanesang" er rig på middelmådig skateboarding, HD-footage, SD-footage, Hi8-footage, eks-sponsorerede skatere, tricks, der blev filmet for 13 år siden, enkelte tricks, der optræder i andre skatevideoer filmet fra andre (bedre) vinkler og en bunke klip, der er blevet hugget rundt omkring på World Wide Web - kort sagt har den alt, hvad den nye generation af små, sultne skaterats hungrer efter.
Endelig kan vi trække os tilbage og nyde vores otium, mens ungdommen følger vores fodspor...

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…