Velkommen til Grennessminde
Grennessminde i Taastrup er et bo- og uddannelsessted for unge med særlige behov mellem 16 og 30 år.
Vi er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed, socialøkonomi og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Vi skaber dynamik og arbejdspladser – og bidrager dermed med netværk og jobs til de unge – og til andre. I vores øjne er det vigtigt at tænke institutionstænkning som samfundstænkning. Det er vigtigt for vores unge at være sammen med det omkringliggende samfund, og det er vigtigt for andre at være sammen med vores unge.
På Grennessminde finder unge det, som de er gode til – både menneskeligt og fagligt. Deres nyfundne faglighed og selvtillid resulterer ofte i rigtige jobs – og vores unge kan dermed blive en del af det rigtige arbejdsmarked frem for en fremtid udelukkende med social forsørgelse. Det er vi stolte over – det er glade og tilfredse unge der alle er på vej videre.
Det Økologiske Gartneri i Taastrup, Smede-Fabrikken, Det Nye Køkken, Grøn Transportservice med el-bilerne og Grøn Service, etc. er alt sammen eksempler på, hvordan uddannelsen i Grennessminde er tilrettet erhvervslivet.

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…