NU skal der ske noget for Tønder Midtby

Tønder Handelsstandsforening og Havnegruppen præsenterede i formiddags deres idéoplæg til, hvordan man i Tønder kan skabe et levende byrum med aktiviteter året rundt. I Tønder vil vi stå sammen om en aktiv midtby, og for at realisere dette, så kræver det en aktiv indsats fra Tønder Kommune.

Et levende byrum
Tønder Handelsstandsforening har i samarbejde med Havnegruppen udarbejdet et konkret idéoplæg til, hvordan man i Tønder kan skabe et levende byrum, hvor Skibbroen som byens promenade skal være med til at binde bymidten sammen og skabe et maritimt byrum med aktiviteter året rundt for både børn og voksne. Det er hensigten, at byens promenade skal blive et vartegn for Tønder som værende et af Danmarks bedste maritime miljøer samt blive en afgørende faktor for øget turisme i samspil med Rådhuset og Tønder Museum.

Vi er nødt til at være langt mere fremme i skoene, hvis vi vil forhindre, at Ribe og Åbenrå løber fra os. I dag fremstår Skibbro-området som et øde P-område, og der er kun liv og glade dage i Festivalperioden. I flere år er der blevet arbejdet intens med at rode bod på manglen, og der er arbejdet med Havneprojektet. Men man fornemmer, at disse kræfter er ved at dø ud grundet manglende opbakning.

Send et fælles signal
Et smukt, maritimt bymiljø tiltrækker både lokale, turister og tilflyttere, og det er i den grad med til at skabe liv og sætter en smuk ramme for byen. Geografien er samtidig ideel, da området ville ligge i byens hjerte, og der på den måde kan skabes en vekselvirkning mellem byens gamle huse og et maritimt miljø, der krydres med græsflader, som indbyder til både ophold og leg. Vi bør i Tønder gribe mulighederne for at skabe et spændende et spændende byrum, hvilket byen virkelig har brug for. Der skal tænkes i nye baner, og det vil signalere overskud og ønsket om en visionær tankegang, hvis midtbyen kunne udvikles på en sådan vis.

Optagelse, klip, lyd, indtaling, grafik, idè samt upload: Erik Petersen

Loading more stuff…

Hmm…it looks like things are taking a while to load. Try again?

Loading videos…