1. Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skræk, den udløser i os, uanset om det er i form af bøger om forføreriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slående ved overnaturlige monstre er selvfølgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion på gru er der en god forklaring på, som man finder ved at kigge på vores evolutionshistorie.
    Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rædselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af år levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske på menuen. Derfor har vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har udgjort forskellen på liv og død for vores forfædre. Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket - præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten.

    # vimeo.com/50210578 Uploaded 283 Plays 0 Comments
  2. Europa har forskellige religiøse ”rødder”. De tre
    mest betydningsfulde er jødedom, kristendom og
    islam. Disse religioner har hver for sig og i mod- og
    medspil med hinanden stor betydning for Europas
    historie og nutidige identitet. Tænk blot på den
    rolle, forholdet mellem jødedom og kristendom
    spillede i forbindelse med anden verdenskrig, og
    den rolle, forholdet mellem kristendom og islam
    spiller for vores tids europæiske identitet.

    # vimeo.com/50200565 Uploaded 58 Plays 0 Comments
  3. Hvad fortæller de populære medier om samfundet? Hvordan afspejler de det samfund, de fungerer i? Spørgsmålene er vigtige, fordi populærmedierne er så udbredte som de er. I forelæsningen skal vi se, hvordan ugeblade som Se og Hør, Billed-Bladet, Familie-Journalen og andre både direkte og indirekte bragte information om og kolporterede holdninger til 50'ernes store spørgsmål som den kolde krig, sociale spørgsmål, forbrugertrends, amerikansk indflydelse, fremmede folkeslag og meget andet. Også madopskrifter og vittighedstegninger kan indeholde nyttig information.

    # vimeo.com/49756645 Uploaded 158 Plays 1 Comment
  4. Forelæsningen belyser, hvordan 1950’ernes kolde krig slog ned i danskernes hverdagsliv. Perioden går som en af de mest spændingsfyldte perioder under den kolde krig præget af oprustning, storpolitiske spændinger og doktrinen om den massive gengældelse, dvs. truslen om at en militærkonflikt mellem hovedmodstandere USA og USSR ville eskalere til en altødelæggende atomar krig. Dette koldkrigsbagtæppe påvirkede danskerne hverdag markant økonomisk og socialt samt ideologisk, kulturelt og mentalt. Den kolde krig satte således også rammer for det levede liv, og forelæsningen vil give eksempler herpå.

    # vimeo.com/49756644 Uploaded 64 Plays 0 Comments
  5. Er du utro, så har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netværk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker. Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, og hvor udbredte de er overalt i verden. Så du er ikke kun forbundet til andre sexede mennesker, men også til andre arter som koen, hunden, loppen og bændelormen. Derfor er udbruddet 'Hvor er verden dog lille', når vi tilfældigt støder på en bekendt i de varme lande, faktisk overraskende sandt. Antallet af links mellem ethvert menneske og fx USA's præsident er nemlig kun seks, dvs. du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, før du får Obama himself i tale. Se dét giver et vist vingesus til den smalltalk, du har med den vindtørre bordherre til årets familiefest - hvem ved, om han kender en, som du gerne vil kende?

    # vimeo.com/49748099 Uploaded 1,636 Plays 0 Comments

Danskernes Akademi

Aarhus Universitet PRO

Her kan du finde alle forelæsninger fra Danskernes Akademi fra Aarhus Universitet

Browse This Channel

Shout Box

Heads up: the shoutbox will be retiring soon. It’s tired of working, and can’t wait to relax. You can still send a message to the channel owner, though!

Channels are a simple, beautiful way to showcase and watch videos. Browse more Channels.