REKLAME // NU OG HER af Michael Strunge

Jeg føler at vi glemte nuet
Og bevægelsens retning
JA, JEG HAR MULTIFARVET SMAG
MIN MØBELKROP ER BLØD OG GLAT.
MIN HJERNE ER FYLDT MED SPILD
OG CELLER – DE ER STOPPET MED VARER.
Du ved at vi lod afstanden øges med tiden
JEG ER EN REKLAME, SKAT
VIL DU IKKE GÅ MED MIG I BIO?
JEG ER ET KATALOG, BABY
VIL DU IKKE GÅ MED MIG I SENG?
og kyssene dør på den lange rejse over afstanden
JEG VED JEG UDSUGER DIG
- derfor forsvandt vi for hinanden
MEN PRØV IKKE AT KÆMPE IMOD
FOR JEG HOLDER EVIGT UD
SOM EN GADE ELLER EN MØNT.
JA, JEG HAR ALT DU HAR BRUG FOR OG IKKE HAR
I ENHVER FORM OG DESIGN – ALTID FUNKTIONEL.
JEG FORSTÅR OGSÅ AT BEDØVE DIG
Fordi vi ikke fastholder blikket på øjnene
HVIS DU IKKE KØBER.
Og de aldrig når at forplante sig
JEG KAN RET HURTIGT GØRE DIG UFUNKTIONEL.
Fordi vi taler med byer mellem kroppene
FOR JEG VED DU VIRKELIG HAR BRUG FOR DET FORBRUG.
Nu.
DU HAR BRUG FOR MIT GLAS OG STÅL
DU KAN ALTID SPISE LIDT MERE
- derfor deltes kærligheden
Ud til andre stjerner
Som vi begge kan se på himlen om natten
DU KAN IKKE UNDGÅ MINE TRICKS
DE FÅR DIG TIL AT FØLE SOM EN MURSTEN.
Eller som lysende kroppe i de mørke byer
Der suger luftens vibrerende kys
Her …

Uploaded

Follow

Lyrikvideoer

rytter Plus

Shout Box

Heads up: the shoutbox will be retiring soon. It’s tired of working, and can’t wait to relax. You can still send a message to the channel owner, though!

Browse This Channel

Channels are a simple, beautiful way to showcase and watch videos. Browse more Channels.